🧒💬 Hvorfor du bør tage snakken i dag

Sociale medier er en naturlig del af børns og unges hverdag. De deler billeder, videoer og små glimt af deres liv, ofte uden at tænke over, hvem der ser med, eller hvordan materialet kan blive brugt.

Forældre tror måske, at et “privat” opslag er sikkert, eller at en “forsvindende besked” virkelig forsvinder. Men virkeligheden er en anden:

• Billeder kan bruges kommercielt uden samtykke
• Indhold kan gemmes, videresendes og misbruges
• Fremmede kan få adgang via algoritmer eller kontaktforslag
• Børn kan blive presset til at dele mere, end de egentlig vil

Vi har de seneste år set mange eksempler på, hvordan tech-giganter og sociale medier enten svigter i deres ansvar, eller direkte udnytter brugernes indhold.

---

Historier der bør vække alarmklokker

• Meta/Instagram
  I september 2025 blev det afsløret, at Meta brugte billeder af skolepiger iført skoleuniform, lagt op af forældre på Instagram, i reklamer for deres platform Threads. Annoncerne blev blandt andet vist til voksne mænd, uden forældrenes samtykke. Kritikere kaldte det både krænkende og udnyttende.
• Snapchat
  Flere stater i USA har sagsøgt Snap Inc. for udnyttelse af børn. Funktioner som “Quick Add”, Snap Map og forsvindende beskeder har gjort det let for fremmede voksne at kontakte unge. Mange børn er blevet udsat for “sextortion”, hvor de presses til at sende intime billeder under trusler om offentliggørelse.
• TikTok
  TikTok har gentagne gange været i stormvejr for manglende beskyttelse af unge brugere. EU og flere lande har kritiseret appen for at gemme børns data og eksponere dem for skadeligt eller seksuelt indhold. I Storbritannien er TikTok blevet idømt en bøde for at have tilladt millioner af børn under 13 at bruge platformen uden tilstrækkelig beskyttelse.
• Instagram (igen)
  Allerede tidligere har Instagram mødt hård kritik for at lade børns profiler være offentlige som standard og for at bruge brugeres indhold til kommercielle formål. Det betyder, at billeder, du troede var for venner, i realiteten kan dukke op i helt andre sammenhænge.
• Snapchat “disappearing” myten
  Mange unge tror stadig, at billeder på Snapchat automatisk forsvinder. Men modtagere kan tage screenshots, bruge tredjeparts-apps eller gemme materialet uden afsenderens viden. Resultatet: Intime billeder lever videre, selv når barnet tror, de er væk for altid.

---

Hvad du som forælder kan gøre

Ingen kan fjerne alle farer på nettet, men du kan give dit barn den viden og tryghed, der gør en forskel:

✅ Tal om, hvad det betyder, når noget deles “offentligt”
✅ Forklar at billeder og videoer aldrig forsvinder helt
✅ Spørg ind til, hvilke apps dit barn bruger, og hvem de er i kontakt med
✅ Lær dit barn at sige fra, også hvis presset kommer fra en ven
✅ Fortæl, at de altid kan komme til dig uden frygt for straf

Det handler ikke om at forbyde eller skræmme, men om at forstå, være til stede og skabe en åben dialog.

En god snak i dag kan være forskellen på, om dit barn en dag ender som endnu et skræmmende eksempel i nyhederne, eller står stærkt og bevidst i en digital verden.

Hvor kan du finde mere hjælp?

Heldigvis er der allerede flere danske organisationer, der giver gode råd til forældre og børn:

• Børns Vilkår har en sektion om digital dannelse med konkrete råd til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn i en sund brug af digitale medier.
• Medierådet for Børn og Unge tilbyder guides, undervisningsmateriale og gode vaner omkring sociale medier og trivsel online.
• Forbrugerrådet Tænk giver praktiske tips til, hvordan familier kan lave aftaler om skærmtid og brug af sociale medier i hverdagen.
• Red Barnet driver bl.a. SletDet Rådgivningen, hvor børn og forældre kan få hjælp, hvis billeder eller indhold deles uden samtykke.
• Sundhedsstyrelsen har anbefalinger om skærmbrug i fritiden, så man kan finde en god balance mellem online-liv, søvn og fysisk aktivitet.

Disse sider er stærke ressourcer, hvis du som forælder vil blive klogere og finde konkrete redskaber til dialogen med dit barn.