Zero trust cybersikkerhed er en sikkerhedsmodel der bygger på ét enkelt princip: intet program, ingen bruger og ingen enhed får automatisk tillid — uanset om de er inde eller uden for virksomhedens netværk. Alt skal godkendes eksplicit, før det må køre eller få adgang. I stedet for at spørge “kender vi denne trussel?” spørger zero trust “har dette overhovedet tilladelse til at eksistere her?” Det er en fundamentalt anderledes tilgang end traditionel antivirus.

Et zero-day exploit er et cyberangreb der udnytter et sikkerhedshul, som endnu ikke er opdaget eller patchet af producenten. Navnet kommer af at der har været “nul dage” til at rette fejlen. Fordi hullet er ukendt, findes der ingen signatur i antivirusdatabaser — og angrebet glider derfor uhindret forbi traditionel antivirus. Zero-day exploits bruges i dag i størstedelen af målrettede erhvervsangreb, og er den primære årsag til at antivirus alene ikke er tilstrækkelig beskyttelse.

Prisen på ThreatLocker afhænger af antal enheder og hvilke moduler der aktiveres. Som Managed Service Provider for Threatlocker hjælper jeg med at sammensætte en løsning der passer til din virksomheds størrelse og behov — kontakt mig for et konkret tilbud. Det jeg kan sige med sikkerhed er at den årlige omkostning er markant lavere end gennemsnitsomkostningen ved ét enkelt vellykket ransomware-angreb.

Antivirus arbejder reaktivt — det genkender og blokerer trusler det kender fra sin database. ThreatLocker arbejder proaktivt med application whitelisting: kun programmer du eksplicit har godkendt må overhovedet køre. Alt andet — også noget antivirus aldrig har set før — blokeres som standard. Det betyder at et zero-day exploit eller et stykke skræddersyet malware ikke har en chance, selv hvis det aldrig er set før. ThreatLocker erstatter ikke nødvendigvis antivirus, men giver et langt stærkere lag af beskyttelse som antivirus ikke kan matche.

Nej — og det er faktisk en af de farligste misforståelser inden for IT-sikkerhed til erhverv. Kriminelle angriber ikke kun store virksomheder. De angriber dem der er nemme. Mindre virksomheder uden dedikeret IT-sikkerhed er et oplagt mål, netop fordi der sjældent er ressourcer til at opdage eller reagere på et angreb i tide. ThreatLocker er designet til at fungere i virksomheder af alle størrelser — og jeg implementerer og administrerer det til mindre erhvervskunder i Midtjylland, så du ikke behøver et eget IT-sikkerhedsteam.

Windows Defender er faktisk et ganske glimrende antivirusprogram og langt bedre end sit rygte. Til mange virksomheder er det fuldt tilstrækkeligt som antiviruslag — og i kombination med ThreatLocker er der ofte ingen grund til at betale ekstra for hverken antivirussoftware eller tredjeparts firewall-programmer. ThreatLocker blokerer ukendt og uautoriseret software som standard, mens Defender håndterer kendte trusler. Tilsammen giver de to et stærkt og omkostningseffektivt forsvar — uden at du betaler for dyre sikkerhedsprodukter der overlapper hinanden.

Det korte svar er at spørgsmålet er mindre relevant end de fleste tror. Alle de kendte antivirusprogrammer — Norton, Bitdefender, ESET, Kaspersky og andre — beskytter mod de samme kendte trusler på nogenlunde samme niveau. Forskellen mellem dem er marginal. Det de alle har til fælles er at ingen af dem beskytter mod zero-day exploits, som er den angrebstype der reelt rammer virksomheder i dag. Derfor anbefaler jeg som udgangspunkt at beholde Windows Defender — som er gratis og mere end god nok — og i stedet investere pengene i ThreatLocker, der beskytter mod præcis det antivirus ikke kan: ukendt og uautoriseret software der aldrig har været set før.

Ransomware er en type malware der krypterer alle filer på din computer og dit netværk, hvorefter kriminelle kræver løsesum for at låse dem op igen. Det spredes typisk via phishing-mails, kompromitterede hjemmesider eller usikre fjernadgange. Det farlige ved ransomware er at det kan ramme hele virksomhedens netværk på få minutter — og selv hvis du betaler løsesummen er der ingen garanti for at du får dine data tilbage. Med ThreatLocker blokeres ransomware før det overhovedet kan køre, fordi det aldrig vil være på listen over godkendte programmer.

Phishing er den mest udbredte angrebsmetode mod danske virksomheder. Det er falske e-mails, SMS’er eller hjemmesider der udgiver sig for at være legitime — f.eks. din bank, Microsoft eller en leverandør — for at narre medarbejdere til at afgive adgangskoder eller klikke på skadelige links. Den bedste beskyttelse er en kombination af medarbejderbevidsthed og tekniske lag: et godt spamfilter på din mail, stærke adgangskoder med tofaktorgodkendelse, og ThreatLocker der blokerer ondsindet software selv hvis en medarbejder kommer til at klikke på et skadeligt link.

Langt mere end de fleste forventer. Ud over en eventuel løsesum til kriminelle kommer omkostninger til nedetid, datagendannelse, ny hardware, juridisk rådgivning og i mange tilfælde bøder hvis GDPR-reglerne er overtrådt fordi kundedata er kompromitteret. Ifølge IBM’s Cost of a Data Breach Report koster et gennemsnitligt sikkerhedsbrud virksomheder 1,85 millioner dollars globalt — og selv et mindre angreb mod en lille dansk virksomhed kan nemt løbe op i hundredtusindvis af kroner når alt er regnet med. Forebyggelse med ThreatLocker er markant billigere end konsekvenserne.