Illustration af en globus med et VPN-skjold foran og en advarselstrekant, der symboliserer ny lovgivning i Danmark, som kan begrænse brugen af VPN og påvirke digitalt privatliv og adgang til globalt internetindhold.

Det danske VPN-lovforslag

/

, ,

Teknisk misforstået – juridisk upræcist – risiko for almindelige brugere

I slutningen af 2025 vakte et dansk lovforslag stor debat i it-kredse, blandt privacy-forkæmpere og hos almindelige VPN-brugere. Forslaget, der er sendt i høring af Kulturministeriet, sigter mod at modernisere ophavsretslovgivningen og gøre reglerne om “online pirateri” teknologineutrale. Men i sin nuværende form peger flere eksperter på, at lovteksten både er teknisk misforstået og juridisk upræcis, og at den kan få utilsigtede konsekvenser for helt almindelige danskere.

Opdateret 21.12.2025 : Ifølge Kulturministeriets officielle meddelelse fra december 2025 er det omstridte VPN-afsnit blevet fjernet fra lovforslaget, mens resten af forslaget vil blive genovervejet og potentielt sendt i høring igen på et senere tidspunkt. Kilde : https://kum.dk

Hvad står der egentlig i lovforslaget?

Centralt for kritikken er et afsnit i bemærkningerne, hvor det hedder, at forbuddet mod at give “uautoriseret adgang til medieindhold” skal omfatte “enhver teknisk løsning.” Der gives efterfølgende et eksempel:

“Det vil f.eks. også blive forbudt at bruge VPN-forbindelser til at tilgå medieindhold, som ellers ikke ville være tilgængeligt i Danmark, eller til at omgå blokering af ulovlige hjemmesider.”

To elementer her vækker bekymring:

  1. At forbuddet retter sig mod enhver teknisk løsning, ikke blot pirateri.
  2. At eksemplet direkte nævner VPN som en teknologi, der kan være ulovlig at bruge til visse former for adgang.

Teknisk analyse: Hvorfor eksemplet med VPN er problematisk

Hvad er VPN?

En VPN (Virtual Private Network) er i sin kerne en sikkerhedsteknologi, der etablerer en krypteret tunnel mellem en bruger og et netværk. Det bruges til:

  • Beskyttelse af fortrolighed ved internetbrug.
  • Sikker fjernadgang til virksomheders systemer.
  • Beskyttelse mod overvågning og dataindsamling.
  • Forbedret sikkerhed på offentlige netværk.
  • Privat brug, fx når danskere vil se deres dansk-abonnementer, mens de rejser i udlandet.

VPN er ikke i sig selv en måde at skaffe sig adgang til ulovligt indhold. Det er et værktøj, som kan bruges til mange lovlige formål. Læs mere om hvad VPN er hos Taenk.dk

Problemet med at forbinde VPN og pirateri

Forslaget sætter VPN i direkte forbindelse med brud på ophavsret ved at nævne det som eksempel på en teknologi, der skulle være forbudt at bruge til at “omgå blokeringer” eller få adgang til indhold, der ikke er tilgængeligt i Danmark. Det betyder, at:

  • VPN bliver behandlet som et forbudt værktøj, ikke som en neutral teknologi.
  • Loven skelner ikke mellem lovlig brug af VPN og uautoriseret adgang til piratkopieret indhold.

Det svarer til at sige, at fordi en bil kan bruges til smugling, så er det ulovligt at eje en bil.

Juridisk analyse: Uklarheder og risici

Manglende afgrænsning

Loven indeholder ikke klare definitioner af:

  • Hvad der konkret menes med “uautoriseret adgang”.
  • Hvilke tekniske løsninger der er omfattet ud over eksemplet med VPN.
  • Hvordan loven adskiller legitime anvendelser (fx privacy, erhverv) fra illegale.

Når lovteksten skriver “enhver teknisk løsning” uden at specificere, hvad der er lovligt eller ej, skabes der:

  • Retssikkerhedsproblemer, fordi borgere ikke kan vide, om deres adfærd er lovlig.
  • Tolkningstvivl, der vil lande i domstolene, hvilket skaber usikkerhed i mange år.
  • Potentielt vilkårlig håndhævelse, fordi “teknisk neutralitet” ender med at være en blankocheck.

Konsekvenser for almindelige danskere

Hvis loven vedtages i sin nuværende form, kan den få betydelige konsekvenser:

1. For private brugere

Mange danskere bruger VPN til helt legitimt formål:

  • Sikker browsing, især på åbne Wi-Fi-netværk.
  • Beskyttelse mod overvågning og profilering.
  • Adgang til egne abonnementer, fx DR, Netflix eller BBC, når de er i udlandet.

Hvis loven tolkes stramt, kan almindelige brugere teknisk set bryde loven, selvom de kun bruger VPN af sikkerheds- eller komforthensyn.

2. For virksomheder og ansatte

VPN bruges i stor stil i erhvervslivet:

  • Sikker adgang til interne systemer.
  • Beskyttelse af data i distribution.
  • Krypteret kommunikation mellem filialer.

Hvis VPN sættes i bås med ulovlig omgåelse af adgangsstyring, kan det medføre:

  • Juridisk usikkerhed om virksomheders it-infrastruktur.
  • Øgede compliance-omkostninger.
  • Reduceret investering i sikkerhedsforanstaltninger.
3. For rettighedshavere og myndigheder

Det er forståeligt, at man ønsker at bekæmpe pirateri, men:

  • Piratkopiering er allerede ulovligt i Danmark.
  • Tilgængeligheden af pirateret indhold stopper ikke, fordi en lov nævner VPN.
  • Teknisk omgåelse har altid været forbudt i ophavsretsloven – det er ikke en nyhed.

At adressere pirateri ved at kriminalisere teknologi fremfor handlinger er juridisk usikkert og et skråplan.

Hvad siger eksperterne?

Kommentarer i høringsfasen tyder på, at mange it-folk, privatlivsforkæmpere og jurister mener, at:

  • VPN i sig selv ikke bør være ulovligt at bruge.
  • Sikkerhedsteknologier skal behandles neutralt i lovgivning.
  • At problematisere VPN åbner døren for mere overvågning, ikke mindre.

Der er også en bekymring om, at det kan blive et værktøj til at presse serviceudbydere til at indføre strengere blokeringer frem for at tackle pirateri direkte hos udbydere.

Hvor efterlader det os?

Det danske lovforslag rummer en vigtig og legitim ambition: at opdatere reglerne om online pirateri til nutidens teknologiske landskab. Men i forsøget på at være teknologineutral havner forslaget i en teknisk og juridisk blindgyde:

  • Det nævner VPN som et problem uden at afgrænse legitime brugsscenarier.
  • Det kan kriminalisere almindelige handlinger, som i dag er fuldt lovlige.
  • Det skaber uklarhed om både retssikkerhed og grundlæggende it-praksis.
  • Det risikerer at skade privatliv, sikkerhed og digital frihed uden at gøre noget egentligt ved pirateri.

Hvis målet er effektiv ophavsretshåndhævelse, bør lovteksten revideres, så den:

  1. Præcist målretter sig ulovlig ophavsretskrænkelse, ikke teknologi.
  2. Bevarer teknologisk neutralitet uden at kriminalisere almindelige værktøjer.
  3. Sikrer, at borgerens ret til privatliv og sikkerhed ikke undermineres i kampen mod pirateri.

Hvis målet er at styrke ophavsretten, kræver det en langt mere præcis lovtekst, der rammer ulovlige handlinger frem for lovlige teknologier. I sin nuværende form blander forslaget privatliv, sikkerhed, geoblokering og pirateri sammen på en måde, der risikerer at underminere både borgernes digitale rettigheder og Danmarks status som et teknologisk ansvarligt samfund.

Kort sagt:
Den retning, loven peger i, bekæmper ikke pirateri – den bekæmper helt normal internetbrug.

Du kan læse hele lovforslaget her : lovguiden.dk

Skriv et svar