Der er få teknologier, der på så kort tid har skabt så mange stærke holdninger som kunstig intelligens. Nogle ser AI som en trussel mod faglighed, kreativitet og arbejdspladser, mens andre nærmest omtaler teknologien som løsningen på alt.

Virkeligheden er naturligvis mere jordnær.

AI er ikke magi, og det er heller ikke en erstatning for mennesker. Det er et værktøj. Nogle gange et imponerende værktøj, andre gange et frustrerende et, der rammer helt ved siden af. Men det er et værktøj, som allerede er blevet en del af vores hverdag, og som ikke forsvinder igen, blot fordi nogle vælger at være skeptiske over for det.

Linux-skaberen Linus Torvalds formulerede det ret præcist, da han beskrev AI som et værktøj på linje med de andre værktøjer, vi bruger, og samtidig slog fast, at det tydeligvis er nyttigt.

Det betyder ikke, at AI er perfekt. Teknologien laver fejl, misforstår opgaver og kan levere svar med en overbevisning, som ikke altid passer med virkeligheden. Men det samme kan mennesker. Derfor handler det ikke om blindt at stole på kunstig intelligens, men om at bruge den med almindelig sund fornuft.

AI er ikke snyd – det er praktisk hjælp

Vi har været her før. Da lommeregneren kom, var der bekymring for, om børn nogensinde ville lære matematik. Da Google blev almindeligt, frygtede mange, at vi ville holde op med at kunne huske noget. GPS’en ville ødelægge vores stedsans, stavekontrollen vores sprog og internettet vores evne til at tænke selv.

Alligevel bruger vi værktøjerne hver dag. Ikke nødvendigvis fordi vi er blevet dovne eller dummere, men fordi de hjælper os med at bruge tiden bedre.

Det samme gælder AI.

For de fleste mennesker handler AI slet ikke om avancerede robotter eller enorme datacentre. Det kan være noget så enkelt som at omregne en opskrift fra fire til syv personer, få forklaret et brev fra det offentlige på almindeligt dansk eller få hjælp til at formulere en mail, der lyder lidt mindre skarp end den første version.

AI kan også bruges til at skabe et hurtigt overblik over et dokument, planlægge en arbejdsdag, rette stavefejl eller sammenligne to tilbud. Der er ikke meget dramatik i det. Det er bare praktisk hjælp.

Kunstig intelligens i softwareudvikling

I softwareudvikling er AI allerede blevet en naturlig del af hverdagen for mange professionelle programmører. Ikke fordi AI alene kan udvikle et velfungerende system uden menneskelig kontrol, men fordi det kan forklare kode, foreslå løsninger, hjælpe med dokumentation og finde fejl, som udvikleren derefter vurderer.

Den dygtige udvikler bliver ikke nødvendigvis erstattet. Den dygtige udvikler får et ekstra værktøj og kan i mange situationer arbejde hurtigere og bruge mere tid på arkitektur, sikkerhed og forståelsen af kundens behov.

Det afgørende er stadig mennesket. AI kender ikke automatisk virksomhedens kunder, kultur eller prioriteringer. Det ved ikke altid, hvornår en lille detalje er afgørende, eller hvornår en særlig situation kræver, at man afviger fra den normale arbejdsgang.

Derfor bør AI i de fleste virksomheder ikke være den, der træffer den endelige beslutning. Den kan sortere, foreslå, sammenfatte og forberede. Mennesket skal stadig vurdere og godkende.

Hvordan kan AI og automatisering bruges i en virksomhed?

Det er netop her, AI bliver interessant for mindre og mellemstore virksomheder. Ikke som et stort projekt, hvor alt skal ændres på én gang, men som en hjælp til de små opgaver, der gentager sig hver eneste dag.

Måske drukner en medarbejder i mails og bruger flere timer på at sortere henvendelser, finde ordrenumre og sende næsten de samme svar igen og igen. Her kan AI-automatisering hjælpe med at sortere indbakken, markere hasteopgaver, udtrække relevante oplysninger og klargøre et svar, som medarbejderen selv gennemser og godkender.

På et lager kan AI måske hjælpe med at læse indgående ordrer, følgesedler og leverandørmails og samle oplysninger om varer, antal og leveringsdatoer. Det kan mindske behovet for manuel dobbeltindtastning og gøre det lettere at opdage, når noget mangler eller afviger fra det forventede.

I industrien kan værdien ligge et helt andet sted. Mange virksomheder har årtiers erfaring gemt i servicerapporter, mails, PDF-filer og medarbejdernes hukommelse. Når en maskine viser en bestemt fejl, kan det tage lang tid at undersøge, om problemet er opstået tidligere, og hvordan det dengang blev løst.

Her kan AI fungere som en intelligent søgehjælp, der finder og samler de mest relevante oplysninger. Teknikeren træffer stadig beslutningen, men slipper for at lede manuelt i hundredvis af dokumenter.

I landbruget kan kunstig intelligens eksempelvis skabe overblik over arbejdsnotater, maskinservice, fakturaer, vejroplysninger og kommende opgaver. Ikke ved at fortælle landmanden, hvordan jorden skal drives, men ved at gøre de oplysninger, der allerede findes, lettere at finde og bruge.

Det kan være en oversigt over maskiner, der snart skal serviceres, dokumenter der mangler, eller opgaver der bør prioriteres. Pointen er ikke, at AI ved bedst. Pointen er, at teknologien kan hjælpe med at samle trådene.

Den bedste AI-løsning begynder med et konkret problem

Det samme gælder i næsten alle brancher. Den bedste AI-løsning er sjældent den mest spektakulære. Ofte er det den lille automatisering, som sparer ti minutter flere gange om dagen, fjerner en irriterende flaskehals eller reducerer risikoen for, at noget bliver overset.

Derfor giver det heller ikke mening at begynde med spørgsmålet:

Hvordan kan vi få AI ind i virksomheden?

Det bedre spørgsmål er:

Hvilke opgaver bruger vi unødvendigt meget tid på?

Måske er det indbakken. Måske er det registrering af oplysninger fra dokumenter. Måske er det søgning i gamle servicerapporter, planlægning eller opfølgning på kunder og leverandører.

Og måske viser det sig, at løsningen slet ikke behøver at være AI, men blot en enklere automatisering af en arbejdsgang, der i dag foregår manuelt.

Skal vi finde de steder, hvor AI giver mening for jeres virksomhed?

Jeg kommer gerne forbi til en jordnær snak om AI og automatisering i jeres virksomhed. Ikke for at sælge en stor forkromet løsning, før vi kender problemet, men for sammen med jer at undersøge de opgaver, der gentager sig, skaber afbrydelser eller giver unødvendige fejl.

Hvor ligger informationerne spredt? Hvad bliver stadig kopieret manuelt fra mails til andre systemer? Hvilke spørgsmål bliver besvaret igen og igen? Og hvor vil en automatisering reelt gøre arbejdet lettere, uden at medarbejderne mister overblikket eller den menneskelige kontrol?

AI er kommet for at blive. Det betyder ikke, at alle virksomheder skal bruge det til alt. Men det betyder, at det er værd at undersøge, om teknologien kan løse nogle af de små, konkrete problemer, der allerede findes i hverdagen.

Måske kan jeres indbakke bruge en hjælpende hånd. Måske ligger muligheden på lageret, i produktionen, på værkstedet eller ude på gården. Måske er det noget helt femte.

Skal jeg komme forbi og tage en uforpligtende snak om AI-automatisering, og hvor det faktisk giver mening i jeres virksomhed?